MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Værdiregelsæt

Engesvang Skoles værdiregelsæt og antimobbestrategi.

 

Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen.

 

Skolens værdiregelsæt indeholder følgende:

 

1) Indledning, opbygning, indhold

2) Skolens værdigrundlag, se side 2

3) Skolens trivselsstrategi (antimobbestrategi), se side 3-6

4) Ordensregler, se side 7

Ad 1) Indledning.

Skolebestyrelsen ved Engesvang skole har udarbejdet et værdiregelsæt for skolen, som tager sit udgangspunkt i de retningslinjer og principper, som er formuleret på området og vedtaget af bestyrelsen. Disse er ordensregler, værdigrundlag og trivselsstrategi.(se indholdsfortegnelse)

Derudover er der på skolen fokus på, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk:

- Vi gennemfører de lovpligtige UMV-undersøgelser.

- Vi har elevråd, venskabsklasser og legepatrulje.

- Skolen arbejder med "PALS": Hensigten med PALS er at styrke børnenes sociale kompetencer og afhjælpe problemadfærd gennem forebyggende strategier.

 

Engesvang Skoles værdigrundlag

  1. Alle er en del af skolens fællesskab(er):

 

Grundlaget for en god skolegang er gode og velfungerende fællesskaber, sociale såvel som faglige.

Trivselsmålinger viser, at der er meget stærk sammenhæng mellem oplevelsen af fællesskab og alle facetter af trivsel. De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-voksen-fæl­lesskaber har høj trivsel. Dermed er deres forudsætning for læring, kreativitet og alsidig udvikling til stede.

Vi tager udgangspunkt i, at mangfoldighed og rummelighed i fællesskabet er en styrke, og at alle bidrager til dette. Dette bidrager til udviklingen af empati for andre mennesker, som omvendt er en forudsætning for at sociale fællesskaber kan fungere.

Det er vigtigt, at alle anerkendes som ligeværdige med de styrker og forskelligheder, vi nu engang har.

I et længere perspektiv er det, at bidrage til fællesskaber en del af dannelsen som samfundsborger.

 

 

  1. Vi møder hinanden med tillid:

 

Vi tror på, at alle gør det bedste de kan, og at alle vil én det godt.

Når vi mødes med tillid giver det tryghed til at udfolde sig som menneske, både fagligt og personligt. Tillid skaber en fornemmelse af samhørighed og gør det nemmere for personer at samarbejde.

Vi vægter åben og tillidsfuld kommunikation på alle niveauer, både elever, medarbejdere, ledelse og forældre imellem.

 

  1. Den enkeltes gåpåmod styrkes:

 

Vi møder alle med forventningen om, at de leverer deres bedste bud i en given situation. Gennem individuel målsætning, vejledning og positive forventninger skal alle opleve, at indsats giver succes. Vi arbejder for at alle udvikler en tro på egne evner, vedholdenhed og engagement som en vej til glæde ved indsats og succes.    

Kreativitet og innovativ tænkning er vigtige egenskaber at udvikle, og vi tror på, at et styrket gåpåmod er en vigtig del af fundamentet for disse. 

 

Omsorg, ansvar og respekt defineres som forventninger til elevernes adfærd på de forventningstavler, som er synlige rundt på skolen.

 

                      Engesvang skoles trivselsstrategi.

Formål.

I skolens værdigrundlag står der: Alle er en del af skolens fælleskab(er), vi møder hinanden med tillid og vi understøtter den enkeltes gåpåmod. Vi har forventninger til at eleverne udviser omsorg, ansvar og respekt.

I skolesangen synger vi: ”Det er os der gør den til det den er, det er os der gør det et godt sted at vær’.” Med ”os” menes elever, personale og forældre.

Forældresamarbejde er et vigtigt element i trivselsstrategien og i skolens princip for skole- hjemsamarbejde står der bl.a.: ”Det enkelte barns faglige og sociale udvikling skal sikres gennem konstruktiv og udviklingsbaseret dialog imellem forældre og skolens personale.

Skolen lægger vægt på at skabe et trygt læringsmiljø, så det enkelte barn kan udvikle sig menneskeligt, fagligt og socialt.

På Engesvang skole er det et fælles ansvar for børn og voksne at skabe og bevare et miljø, hvor børn ikke udsættes for mobning og andre krænkelser.

Skolen accepterer ikke mobning og er meget opmærksom på mistrivsel i elevgruppen. Derfor har vi nedenstående trivselsstrategi:

 

Mål:

Målene i trivselsstrategien tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag.

Vores mål er:

- at skabe større trivsel, som basis for den enkeltes positive udvikling.

- at skabe samværsformer, der gør at alle får en tryg skoledag

- at arbejde på at der ikke forekommer mobning på Engesvang Skole.

- at arbejde med at alle har et fælles ansvar for den enkelte klasses/elevs trivsel.

 

 

Med trivsel forstår vi:

Med fokus på de 3 værdiord: Fællesskab, tillid og gåpåmod, samt PALS kerneværdierne: omsorg, ansvar og respekt, forstår vi trivsel, når:

  • Alle elever oplever en tryg skolegang
  • Alle elever oplever faglighed / læring
  • Alle elever oplever tolerance
  • Alle elever føler sig set, hørt og forstået

 

Med mobning forstår vi:

Vores definition af mobning tager udgangspunkt i Mary Fonden / Red Barnets definition og arbejde med projektet ”Fri for mobberi”. Vi omfatter også digital mobning i dette perspektiv.

Mobning er et gruppefænomen
Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab, hvor alle har mere eller mindre synlige roller. Derfor har mobning konsekvenser for alle – også dem, der ikke ved første øjekast er involveret.

Mobning er udstødelseshandlinger af systematisk karakter
Der er tale om handlinger, der bærer præg af eksklusion eller foragt. Handlingerne gentages eller er en del af et mønster, der foregår over tid.

Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende
Mobning kan være skældsord, skub og slag, men det kan også foregå mere subtilt, fx ved at ignorere, bagtale, udelukke og sprede rygter, og det kan derfor være svært at få øje på.

Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra
Den sociale sammenhæng er fx en skole eller en SFO, hvor barnet er tvunget til at være, eller det kan være en fritidsaktivitet, som barnet oplever som en forudsætning for at være en del af et fællesskab.

Mobning foregår kun, når der er en magtubalance
Magtubalancen betyder, at det i gruppen er blevet socialt accepteret, at en eller flere regnes som mindre værd end andre.

Fordi mobning foregår omkring et gruppefællesskab, skal årsagen og løsningen på problemet ikke findes hos mobberen eller mobbeofferet alene. For at forebygge mobning er det nødvendigt at arbejde med kulturen i de fællesskaber, som børn indgår i – i institutionen, på skolen og i fritiden.

(Kilde: ”Fri for mobberi” – Mary Fonden / Red Barnet)

Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Her vil vi som udgangspunkt følge samme handleplan.

Alle henvendelser eller observationer om mobning og mistrivsel behandles af personalet på skolen, efter de anvisninger der er i vores handleplan.

Handleplan:

Handleplanen tager udgangspunkt i ovennævnte definition af mobning.

Når vi opdager mistrivsel og mobning tager vi derfor udgangspunkt i gruppen / klassen / kulturen. Men vi har også fokus på de enkelte elever.

Alle relevante personer inddrages – lærere/pædagoger, forældre og børn.

Når vi opdager mistrivsel pga. mobning taler vi med det pågældende barn og/eller de involverede børn, relevante lærere/pædagoger og forældre for at analysere, hvad der er på spil.

Herefter vurderes, hvilken indsats, der sættes i værk.

Kortsigtet indsats: Der fokuseres på, hvordan den / de konkrete mobbeepisoder stoppes.

Langsigtet indsats: Der fokuseres på, hvilke faktorer der er på spil og hvordan der arbejdes med at skabe et miljø i klassen, så alle elever trives bedst muligt. Her bruges forskellige PALS-værktøjer som elevkortlægning, klasserumsledelse, konflikthåndtering og positive forventninger.

Her er det også muligt at inddrage relevante personer udefra såsom: sundhedsplejerske, socialfaglig medarbejder, SSP-gruppen, AKT- / PPR-konsulenter, Børne- familieafdelingen (gennem underretning).

Hvis mobningen ikke stopper gennem kortsigtede eller langsigtede indsatser kan ledelsen iværksætte hjemsendelse, klasse- eller skoleskift.

Tiltag der fremmer trivsel.

- Hele skolen arbejder med PALS.

PALS står for positiv adfærd i læring og samspil.

Hensigten med PALS er at styrke børnenes sociale kompetencer og afhjælpe problemadfærd gennem forebyggende strategier. Eleverne kender vore forventninger til ønsket adfærd og der er lavet sociale handleplaner ud fra respekt, ansvar og omsorg.

PALS er anerkendende pædagogik, hvor ros, opmuntring og anerkendelse forebygger og reducerer problemadfærd.

- Vi laver en undervisnings miljø vurdering (UMV-undersøgelse) ifølge gældende regler. Undersøgelsen afdækker elevernes psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø.

- Der arbejdes med kortlægning af elevernes trivsel 2 gange årligt. Klasse-/årgangsteamet er ansvarlig for dette.

- Vi har venskabsklasser, hvor en yngre klasse er venskabsklasse med en ældre klasse. Klasserne laver forskellige aktiviteter i løbet af året.

- Legepatrulje, som laver aktiviteter i nogle frikvarterer for indskolingseleverne.

- Der er årligt OL-dag, hvor alle elever deltager på tværs af klasser.

- Flere årlige temauger, hvor der bl.a. arbejdes på tværs af klasser, f.eks. Kloderupmosevang, som afholdes hvert 3. år.

- Der afholdes som udgangspunkt 2 årlige skole- hjemsamtaler og 2 årlige forældremøder/arrangementer.

- Forældre opfordres til at ringe, hvis de har hørt/set noget der giver mistanke om dårlig trivsel.

Man kan henvende sig til lærere, pædagoger, skolens ledelse og SSP

 

Ledelsens rolle i trivselsarbejdet:

Ledelsen sørger for at der laves en UMV for eleverne på skolen.

Der arbejdes med PALS.

Ledelsen bliver orienteret om alle konkrete sager.

På ugentlige ledermøder (skoleleder, viceskoleleder, sfo-leder) er der et fast punkt: Børn / elever generelt.

Skolebestyrelsen udfærdiger værdiregelsæt med bl.a. mobbestrategi.

Offentliggørelse:

På skolens hjemmeside kan man se skolens trivselsstrategi.

 

Skolens ordensregler.

Skolens værdigrundlag samt de tre PALS kernekomponenter ansvar, respekt og omsorg er fundamentet for samværet i skolens hverdag, og vi har formuleret følgende retningslinjer:

1. Alle er ansvarlige for, at skolen er et rart og godt sted at være.

2. Al færdsel i skolebygningen foregår som beskrevet i skolens forventningstavler for de enkelte arenaer. Forventningstavlerne er hængt op i klasserum og faglokaler, på gangarealer, på toiletter og i udearealer.

3. I frikvarteret må eleverne opholde sig i skolegården eller inde. Der findes forskellige inde- og udeordninger for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen.

4. Ingen elever må forlade skolen uden tilladelse. Dog har 9. årgang lov til at forlade skolen i 12-frikvarteret én gang om ugen. (Dagen fastlægges efter deres skema.)

5. Brug af mobilen: Skolen er ”fri for mobilen”- skole.                    
”Fri fra mobilen” understøttes af positive forventninger til og positiv opmærksomhed om elevernes ”rigtige” adfærd. Der er formuleret forudsigelige konsekvenser ved overtrædelse af skolens forventning. (se andet sted)

6. Computere.
Der findes aftaler om brug af skolens computere. For elever fra 0. til 2. klasse gælder det, at computerne opmagasineres på skolen, mens eleverne fra 3. til 9. klasse tager computeren med hjem og medbringer den i skolen dagligt. I forbindelse med udlevering af computere til eleverne medfølger der en forældrekontrakt, der specifikt fortæller om regler og aftaler for brugen af disse. Denne kontrakt er også udgangspunktet for dialogen mellem skole og hjem, hvis der sker tilskadekomst af computerne.

7. Skolen er røgfri.